BOGANMELDELSE Viggo Madsen (f. 1943) er en af Danmarks underkendte digtere – til trods for, at han i årtier, sideløbende med sit arbejde som bibliotekar i Odense – har udfoldet et stort og uforudsigeligt forfatterskab. Og til trods for, at han i de senere år har udsendt flere bemærkelsesværdige digtsamlinger, har modtaget Aarestrup Medaljen og er blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige legat.
Hans nye digtsamling, Virkeligheden kommer til byen, er – som de forrige digtsamlinger, især Fremtiden hænger i garderobeskabet, kantet, skarpt, kaotisk, rasende og rastløs. Ja, selvudleverende – og fremfor alt: underfundig. Tag et digt som dette, Tænker No. 1.:
jeg tænker på alt det, jeg skal gøre – alt det, / jeg skal have gjort, det er ikke så lidt, vi taler om / jeg går rundt hele dagen og forestiller mig alt det / som mangler, det som skriger efter at blive udført / det er ikke så lidt, det drejer sig om, / det er indlysende, man ikke kan klare det / på en enkelt dag. der må en længeresigtet plan til / hvis jeg nu for eksempel, bare for at nævne ét / altid gjorde mig til vane at medbringe en økse / hver gang jeg gik rundt i skoven / så kunne jeg hugge alle fejlskuddene om / inden de blev så store, at man ikke kunne klare dem / men må have professionelle skovhuggere til hjælp / dette som eksempel, bare / jeg kunne lige så godt tænke på opvasken, / rengøringen, ferniseringen…
Eller tag et digt som dette, Collage:
jeg skulle lave en collage / ved at klippe et stykke ud af et stort billede / og klistre det på et eller andet sted / hvor det blev mere spændende / jeg syntes egentlig kun det passede der / hvor det var klippet ud / og var tilbøjelig til at klistre det ind igen / så det dækkede det skæmmende hul / men det måtte jeg ikke / så var det ikke en collage, påstod de / jeg skulle finde på noget andet / til sidst opgav jeg / psykologen sagde / at jeg tænkte for meget over tingene, / at jeg ikke gjorde det nemt / for mig selv
Digtene afspejler tonen, det at sproget betvinges med snilde og akkuratesse, at der er et konstant, selvransagende, selvironisk blik og en hastighed i beretningen. Det er dét – alt det – der kendetegner Viggo Madsens digte – nu og tidligere. Man bliver uvilkårligt underholdt og oplyst. Forført og fascineret.
**** / Forlaget Hovedland / 72 sider