BOGANMELDELSE    Marina Cecilie Roné debuterede i 1990 med novellesamlingen, Ud af et skød. Novellernes beskrivelse af børns seksualitet skabte sensation og debat og gjorde af samme grund den unge forfatters kontrafej kendt. Siden har hun udgivet en digtsamling, tre romaner og endnu en novellesamling – uden dog at få samme markante opmærksomhed.

Men markant opmærksomhed får hun måske igen med N.I.M.B.Y. – den nye, knugende roman, som handler om en børnefamilie, hvori faderen bliver ramt af kræft og dør – nøjagtig som Marina Cecilie Ronés egen mand, Erling (til hvem romanen er dedikeret), blev ramt af kræft og døde (i 2006).

Romanen skildrer ikke sygdomsforløbet som sådan, men små begivenheder omkring den syge og vel at mærke fra flere p.o.v.’er – de tre drengebørns, moderens og den syge faders. For eksempel skildres i en passage moderens kaotisk, løsrevne tanker om små ting: At hun, når hun bliver enke, også vil kigge ud af køkkenvinduet, når hun fylder vand på el-kedlen; at hendes egen far havde stærke, kødfulde slagterhænder, som altid var varme, selv om han håndterede kød, der var afkølet; at hendes folkeskoles musiklærer havde elsket at ”ordjamme”, og at hans elever havde elsket at jamme med ham, fordi han elskede at jamme.

Historiens kvalitet knytter sig til disse små ting, tanker og iagttagelser; til de små begivenheder; det usagte snarere end det sagte. Dét gør bare, at der konstant er noget trist, tilbageholdt og ildevarslende over romanen. Noget knugende.

I momenter længes jeg efter momenter af opkvikkende karakter. Men det opkvikkende knytter sig kun til dét, at der – trods et forestående dødsfald – stadig findes tanker, iagttagelser og begivenheder. Så må man som læser affinde sig med, at man er i gang med en traurig historie.

Det gør jeg da også – affinder mig med det. Fordi sproget er så godt. Knapt. Og stringent.

****  /  Forlaget Lindhardt og Ringhof  /  108 sider