BOGANMELDELSE Marina Cecilie Roné er som novelleforfatter en antydningens mester. Dét bliver jeg nødt til at konkludere! For hun skildrer i et virkelig fint, nuanceret og let tilgængeligt sprog noget tilsyneladende uskyldsrent, alment og normalt, som i glimt viser sig at rumme dybere og mere ildevarslende, for ikke at sige rædselsvækkende perspektiver.
Fælles for de fascinerende noveller i samlingen, Blomsterbørnene, er (med én undtagelse), at forfatteren i dem skildrer tyskere, der på en eller anden led kommer i berøring med nazismen i 1930’erne.
Der er for eksempel historien om den lille pige, der vågner tidligt, fordi en spændende dag venter – hvor faderen skal ud i byen og trække snore på og rejse en masse flagstænger, så de er klar til den følgende dag, hvor byen venter fornemt besøg, og der derfor også skal faner op; og hvor moderen som blomsterbinder – og med pigens bistand – skal sørge for, at en masse kranse bliver bundet og gjort klart til ophængning i de allerede forberedte stager med hagekors. Sagen er den, at Hitler kommer på besøg. Men det, forfatteren fokuserer på, er den lille piges begejstring og meget konkrete glæde ved at gå til hånde og være med til at berede vejen for et – for Føreren – succesrigt indtog i byen.
Og der er for eksempel historien om den meget dygtige og godmodige tandlæge, der for bare to år siden i dyre domme har fået fremstillet et emaljeret skilt, hvorpå hans titel, navn og træffetid står skrevet. Skiltet må nu ændres, idet et dekret er blevet udstedt: at jødisk tandklinikker på al skiltning skal tilføje en gul jødestjerne og skrive, at kun jødiske patienter behandles. Ændringerne bliver gjort til genstand for drøftelser mellem tandlægen og en patient, konen og skiltemageren. Men kun antydningsvist i form af en politisk motiveret indignation, mest af alt i form af en konkret vurdering af, hvorvidt det eksisterende skilt – uden at blive ødelagt – kan ændres, eller om de fornødne tilføjelser vil kræve et nyt midlertidigt eller permanent skilt. I de overvejelser indgår tanker om materialet, æstetikken og økonomien.
Hverken den lille pige eller tandlægen forstår eller udstråler angst eller bekymring eller væmmelse for den sags skyld – og dét gør, at jeg som læser – velvidende, at Nazismen skabte ødelæggelse og lidelse – bliver suget ind i novellernes små, meget konkrete universer, som bare handler om almen virketrang, æstetik og lignende.
Igen: Marina Cecilie Roné er en antydningens mester. Hun nævner ikke det store, historiske perspektiv, men forholder sig alene til små, konkrete opgaver, der skal løses. Og dét gør hun mesterligt! At der så er et par af novellerne, som ikke helt holder niveau, gør for mig ingenting.
**** / Forlaget Lindhardt og Ringhof / 144 sider