BOGANMELDELSE Peter-Clement Woetmann – en af brødrene Woetmann – debuterer nu i eget navn (og i en alder af bare 20 år) med digtsamlingen, Heldigvis er skoven blevet væk. En digtsamling, der vidner om, at forfatteren både er ung og uprøvet, lovende og talentfuld. Digtene er kropsnære og sanselige, men også reflekterede og håndsky. Mange kredser om kærlighed og begær, natur og magi. Og konstant sidder jeg med tvivlen… er dette studentikost? Lovende? Talentfuldt? Svaret er nok – lidt af det hele.

Peter-Clement Woetmann skriver med en form for let musikalitet. Skriver i en læseværdig, konkret stil (som dog i passager bliver magisk, (u)realistisk). Men skriver også i momenter på en måde, så jeg tænker, at jeg glæder mig til, at han får flere år på bagen og dermed større spændvidde i refleksioner og formidling (for jeg glemmer lynhurtigt, hvad jeg lige har læst). Heldigvis er hans digte sprogligt lovende.

Derfor er det efter endt læsning også med en god følelse, jeg lægger bogen til side.

*** / Forlaget Borgen / 64 sider