BOGANMELDELSE Den danske digter, Gudrun Bentzon, er det, man kalder en sen debutant. Hun er 86 år nu, da hendes debutdigte, 40 års lykkelig ensomhed, udkommer – formodentlig på Oscar K’s alias Ole Dalgaards foranledning.
Oscar K har skrevet efterskriftet, og heri præsenterer han den ret usædvanlige digter og hendes skæbne. Man fornemmer på hans præsentation, at digterens liv groft sagt kan opdeles i tre faser – barn-og ungdom, ungt voksenliv og modent voksenliv.
Hendes barn- og ungdom forbigås i store træk, om end læseren får at vide, at hun stak af hjemmefra da hun var 17 år. Herefter forstår man, at hun levede et til tider udsvævende liv i København på barer og blandt kendisser som Nis Petersen, John Price, Richard Mortensen, Benjamin Christensen og ægtemanden, Niels Viggo Bentzon (en af to mænd, hun blev gift med og skilt fra). Men hovedvægten i præsentationen – og i øvrigt alle digtene – kredser om hendes selvvalgte eksil på Korsika – og dermed hendes modne voksenliv, den selvvalgte ensomhed og den sene trang til at finde sig selv.
Digtene kredser om små og store naturfænomener, solen, stjernerne, tågen, bjergene, fuglene, blomsterne, etc. Men også om tankerne, refleksionen, selvforståelsen. Og enkelte af disse sidste digte er gribende – antydningen af forfatterens livshistorie taget i betragtning. Tag et digt som Malstrømmen. Digtet, der sender denne læsers tanker i retningen af en digter som Tove Ditlevsen, starter som følger:
Jeg faldt i malstrømmen / og levede der / smerten var så dyb / at jeg forvekslede den med lykke / jeg levede i malstrømmen / og min gråd lå så tæt omkring mig / at jeg forvekslede den med latter / i dette tvelys voksede en styrke i mig / jeg ikke kunne forveksle / men måtte genkende / som det der bærer verden / jeg levede længe i malstrømmen / i tvelyset af mine tanker / og den spirende styrke…
Dét digt, men også de digte, der kredser om iagttagelsen af naturen, tilkendegiver, at digtsamlingens titel er velvalgt. At forfatterens indtil videre 40 ensomme år på Korsika har været lykkelige. Hvis ellers man kan tage digtene for pålydende og læse dem i størrelsesforholdet 1:1. Man tror forfatteren, når hun i digtet, Nature Morte, skriver: Jeg er et dværgtræ / jeg gror i mit sind / mine grene er krogede og drømmende… Og når hun til efterskriftet lader sig interviewe og blandt andet siger: ”Ensomhed er noget, man er født til, tror jeg. Det er en lille sygdom i hele min familie, min søster og min far helt sikkert (…). Der er mange mennesker, der ikke tror, jeg er normal, fordi jeg kan være alene. Selv om jeg var lykkeligt gift med Niels Viggo, skete det, når jeg drømte, at jeg drømte om at være mig selv, og det er selvfølgelig det, der gør, at man kan være alene. I virkeligheden hele livet. Jeg har levet som en søvngænger, jeg drømmer og drømmer og drømmer, der sker hele tiden en masse i drømmene. Og den eneste måde, man kan få ro til at holde fast på sine drømme, er ensomheden. Pludselig midt i den finder man en løsning…”
40 års lykkelig ensomhed er vitterligt en fin, lille digtsamling om lykkelig ensomhed.
*** / Forlaget Hovedland / 88 sider