BOGANMELDELSE Det er et imponerende opslagsværk, Richard Cook og Brian Morton har skrevet – og forlaget, Penguin, har udgivet. Over 1.744 sider – og via en dedikeret og vidende forholden sig til et utal af CD’er – skriver de to forfattere noget, der må betegnes som et gedigent, leksikalt, historisk opslagsværk om jazzen som musikgenre.

Opgaven må, da den blev påbegyndt, have fremstået som uoverskuelig. Men med denne 7. udgave (opslagsværket er siden starten i 1992 udkommet hvert andet år) har der selvfølgelig i stort omfang været tale om opdateringer. Ikke desto mindre taler vi om et globalt vue ud over hele jazzen som genre – om end med hovedvægt (naturligt nok) på amerikanske navne og udgivelser.

Man kan indvende et og andet hvad angår udvælgelsen af navne og udgivelser. F.eks. er der kun ganske få japanske, franske og brasilianske navne i opslagsværket.

Af danske navne er der godt en snes – og flere af dem giver sig selv: Svend Asmussen, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Palle Mikkelborg, Alex Riel og Marilyn Mazur. Hvorfor eksempelvis Dalia Faitelson, Katrine Madsen og Martin Schack indgår i værket, kan man til gengæld undre sig over – ikke fordi de ikke fortjener det, men fordi man kunne nævne andre, danske jazzmusikere, som i historiens bakspejl ville være mere oplagt at nævne: det kunne være Leo Mathisen, Erik Moseholm og Jørgen Emborg.

Ikke desto mindre fremstår opslagsværket som både imponerende og givtigt. Den enkelte musikers virke skildres fermt og hans eller hendes udgivelser sættes i forhold til hinanden, perspektiveres og betydningstydes i forhold til genrens historie som sådan.

For de musikere, der levnes mest spalteplads – det er navne som Duke Ellington, Oscar Peterson og Miles Davis – fremhæves såkaldt ”core collections”. For Miles Davis’ vedkommende er det udgivelserne: Milestones (1958), Kind of Blue (1959) og In a Silent Way (1969). Netop de tre udgivelser gøres til genstand for dybere analyser og beskrivelser, og det fascinerende er altså, at man – hvis man nu som læser ikke bare slår op, men faktisk læser sig ind i materialet – ikke bare får placeret de enkelte kunstner i genrens historik, men også får de enkelte værker i den enkelte kunstners historik. Og dét er både oplysende og perspektivrigt.

***** / Penguin / 1.744 sider