Kasper Bai: Af samme slags

Kasper Bai er ikke bare en habil komponist og musiker, han er også en uhøjtidelig ditto. Det fornemmer man meget klart, når man lytter til hans mærkværdige album, Af samme slags. Musikken befinder sig midt imellem spoken word, poetry slam, klassisk musik, symfonisk rock og dansk folkpop. Det er som om, hans tekster og musik…

Continue reading →

Snorre Kirk: Europa

Den unge jazztrommeslager, Snorre Kirk, har for længst slået sit navn fast på internationale jazzvenues og –festivaler. Og ikke bare på grund af evnen til at håndtere trommerne, men lige så meget på grund af evnen til at komponere, arrangere og lede et orkester. På sit nye album i eget navn, har han samlet en…

Continue reading →

Hayden Chisholm: Breve

Der er noget uhyre virtuost over dette, lidt atypiske jazzalbum. Musikerne bag – Hayden Chisholm på altsax, John Taylor på klaver og Matt Penman på kontrabas – fremstår som en uhyre godt sammenspillet trio – alt imens trioens tre medlemmer hver for sig fremstår som teknisk, kunstnerisk velfunderede individer. Måske derfor står deres første fælles…

Continue reading →

Oded Lev-Ari: Threading

Måske er han mest kendt som komponist, arrangør og producer, men amerikansk/israelske Oded Lev-Ari er også en eminent pianist og kapelmester. Det kan man forvisse sig om ved at lytte til dette nye album fra mandens side. (Han har ikke overraskende også komponeret, arrangeret og produceret albummet selv!) Threading åbner med en stilfærdig, næsten filmisk…

Continue reading →

Romain Collin: Press Enter

Jazzpianisten, Romain Collin, er franskmand, bosiddende i USA, men han forekommer mig at være inspireret af den svenske jazzpianist, Esbjörn Svensson. Collins musik har samme pågående melodik og dynamik, som den afdøde svenskers. Hans musik er mættet af stemning, den er billedskabende, tryllebindende og kraftfuld. Og dét – som i Svenssons tilfælde – til trods…

Continue reading →

Tore Brunborg: Slow Snow

Musikken på Slow Snow er indbegrebet af det, man kalder moderne jazz med et nordisk, melankolsk islæt. Og saxofonisten og pianisten, Tore Brunborg, er det, man kalder en etableret og dog lettere skjult stjerne på den norske jazzhimmel. Han er midt i 50’erne, har medvirket som sidemen i en række bemærkelsesværdige konstellationer og på en…

Continue reading →