Den amerikanske jazzpianist, Kenny Werner, er pt. en hovedhjørnesten på New Yorks brolagte jazzscene: en markant, uhyre dygtig og meget rutineret jazzpianist og –stilist, som har optrådt i et hav af konstellationer – blandt andre med Toots Thielemans og Joe Lovano. Ofte har Kenny Werner optrådt på Copenhagen Summer Jazz i Valby. Men igennem atten…
Continue reading →Pakistansk/amerikanske Rez Abbasi er en jazzguitarist og –komponist, som til stadighed opsøger grænselande. På sit nye album, Unfiltered Universe, har han igen-igen opsøgt grænselandet mellem den moderne, ekspressive, amerikanske freejazz og den traditionelle, repetitive, sydindiske musik. Abbasi eget guitarspil tilfører musikken et markant groove, en signifikant pondus, en uforudsigelighed. Og det er dét, der både…
Continue reading →Den canadiske jazztrompetist, Lina Allemano, står med det ene ben på den eksperimenterende undergrundsjazzscene i Toronto, med det andet på den vildtvoksende avantgardejazzscene i Berlin. Hun har hjemme i begge byer og tager det bedste med fra den ene scene til den anden. Alene derfor er Titanium Riot’s Squish It! – som udsendes samme dag,…
Continue reading →For 50 år siden landede et epokegørende album på musikbutikkernes diske verden over, nemlig Sun Ra’s verdensomstyrtende Heliocentric Worlds. Albummet var enigmatisk og bød på et nyt, forunderligt miks af kammermusik fra det ydre rum og avantgardistisk jazz af den mest avantgardistiske slags. Albummet bød på lyde, som ingen genrer ellers havde bibragt denne verden,…
Continue reading →På den ene side var han i sit bevægelsesmønster og i sin måde at tale på slow, som i konstant chill mode. På den anden side var han ophavsmand og medvirkende kraft i forløsningen af et meget vitalt materiale. I den forstand fremstod Herbie Hancock torsdag aften som dobbelttydig. Men summen af hans mange år…
Continue reading →Der er til tider noget fint, afslappet og inderligt over musikken på færøske Alda Magnas nye dobbeltalbum, Traces of Time. Men der er også momentvist noget utilpasset, ekspressivt og voldsomt over jazzkvartettens musik. Flere af numrene er meditativt stilfærdige, andre ekspressivt pågående. Enkelt numre er strukturelt simple, andre komplekse konstruktioner. Og dén spændvidde gør dobbeltalbummet…
Continue reading →Albummet, The Jester, er et koncentrat af jazzpianisten Carsten Dahls første tre timer i selskab med et cembalo. Instrumentet stod tilfældigvis i et studie, hvor Dahl indfandt sig for at spille en helt ”almindelige” solo-session på klaver. Af spontan nysgerrighed satte han sig ved cembaloet, og der sad han så i tre stive timer og…
Continue reading →