Alverdens anmeldere synes enige om, at kinesiske Lang Lang er et usædvanligt klavertalent. Kun det prædikat, der – som for at understrege talentets særegne karakter – hæftes på ham varierer. Men ord som ”fænomenal”, ”sensationel” og ”virtuos” går igen, når man læser, hvad alverdens anmeldere har skrevet om den kinesiske verdensstjerne. Og de har ret:…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Den britiske jazzsaxofonist, Andy Sheppard, introducerer på dette sit andet ECM-album en trio, der i øvrigt består af den algierske kontrabassist, Michel Benita, og den skotske trommeslager, Sebastian Rochford. Og godt det samme. For trioen spiller en smuk, lyrisk fantasifuld og dybt emotionel form for nedtonet og enkel jazz. Musikken virker på én gang…
Continue reading →Den italienske jazzkomponist, -saxofonist og -klarinettist, Gianluigi Trovesi, har igennem sit efterhånden lange liv (han er født i 1944) indspillet og udgivet et utal af plader. I de senere år har han på flere af sine plader – på sin helt egen måde – ”arbejdet sig ind i” eller rettere ”rundt om” et bestemt tema,…
Continue reading →Den herboende finske sangerinde, Johanna Elina, er lidt af et bekendtskab. Ikke en typisk singer-songwriter eller jazzsangerinde, om end hun også er dét. Hun er mere søgende og (måske) mere uforudsigelig i sit udtryk. Vi kender hende mest fra vokalensemblet IKI, som tidligere i år udsendte et vildt fascinerende debutalbum, men hun albumdebuterer med ”Our…
Continue reading →Hun stammer fra Elfenbenskysten, men har boet i Frankrig i flere år. Her har hun forsøgt at skabe sig en karriere som skuespiller, men det er som sanger, sangskriver og guitarist – og især debutalbummet, Fatou – hun har fået sit helt store, internationale gennembrud. Fatoumata Diawara har sunget og spillet med Herbie Hancock og…
Continue reading →The Road to Damascus er resultatet af en yderst interessant, kunstnerisk dialog mellem øst og vest. Et helt konkret møde mellem den arabiske qanun (et strengeinstrument med 81 strenge) håndteret af syriske Abdullah Chhadeh og guitaren håndteret af engelsk/græske Nick ”Dubulah” Page – foruden den europæiske kontrabas håndteret af irske Bernard O’Neill (og en række…
Continue reading →Af uransagelige grunde er det først i de senere år, jeg har opdaget britiske Norma Winstone (f. 1941). Og dét til trods for, at jeg i mange, mange år har været optaget af europæisk vokaljazz. Og til trods for, at Norman Winstone i tre-fire årtier har været en af Storbritanniens absolut største indenfor netop dén…
Continue reading →