John Kameel Farah & Nick Fraser: Farahser

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

John Kameel Farah og Nick Fraser har i løbet af de seneste år udviklet sig til at blive to af den canadiske improjazzscenes mest prominente figurer. Alene derfor er mødet mellem Farah, der spiller trommer, og Fraser, der spiller klaver, synths og diverse elektronik, interessant. De to innovative kræfter har sammen skabt et forfriskende nyt og facetteret univers af elektroakustisk art – albummet, Farahser. Bemærk titlen. Duoens univers er pågående, nærmest insisterende, uden markant at være enerverende – tænker jeg. Hør f.eks. et nummer som Insect Mountain eller for den sags skyld Dirge, og du vil forstå, hvad jeg mener. Begge de nævnte numre er som variationer over et tema – variationer, der i momenter antager karakter af næsten kammermusikalsk karakter, i andre momenter karakter af næsten industriel støj og elektronisk udladning i repetition. Konstruktionen er minimalistisk og dog mangeartet, minimalt afvekslende. Hvorvidt der så er tale om improjazz eller avantgarde, kan man diskutere. Svaret er måske i virkeligheden ligegyldigt. For sagen er bare den, at der fremelskes noget nyt, originalt og genreudfordrende.

***  /  Elastic Recordings  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share