MUSIKANMELDELSE

Man vil godt kunne hævde, at Mathias Landæus er en af Sveriges pt. bedste jazzkomponister og –pianister. Han har skabt mangt og meget, især i og for trioformatet. På Path, hans nye album, er hans velfungerende trio – der i øvrigt består af Johnny Åman på kontrabas og Cornelia Nilsson på trommer – imidlertid blevet udbygget med to solide blæsere: Karl-Martin Almqvist på tenorsaxofon og amerikanske Tim Hagans på trompet. Og dét giver lydbilledet nogle nye, yderst interessante farver – et stærkt element af kontrast i en ellers rolig farvelade. Kendetegnende for Landæus’ musik er, at den fremstår som funderet i noget solidt og selvbevidst, helt udpræget svensk/nordisk. Der er en helt særegen ro og, ja, rutine over hans musik – f.eks. over åbningsnummeret, Body, A Tree Merging with Itself. Og den ro hænger både sammen med kompositionerne, arrangementerne og konstellationens teknisk/kunstneriske formåen. Åbningsnummeret og slutnummeret, Korall er gode eksempler. Begge numre er rundet af den svensk/nordiske blåtone og melankoli og går rent ind hos undertegnede. Blæsernes kontraster gør bare oplevelsen af blåtonen mere delikat og, ja, farve- og perspektivrig. Path er som helhed et usædvanlig godt, moderne jazzalbum.

****  /  SFÄR  /  44 min.