MUSIKANMELDELSE

Den cubansk/danske komponist, Louis Franz Aguirre, er synonym med et ret usædvanligt lydbillede. Aguirre er klassisk uddannet, men komponerer især til slagtøj, selv om han oprindeligt selv er violinist – men det går, eftersom han ret konsekvent samarbejder med andre, der kan forløse hans kompositioner. Orula er navnet på et af hans nyere værker – en komposition for slagtøj og fløjte plus stemmer. Men Orula – eller for den sags skyld de andre to værker på dette nye album af samme navn – er ikke musik i gængs forstand. Snarere lydlandskaber med ekstreme klangfarver, komplekse polyrytmer og skærende, mikrotonale melodier eller antydninger af melodier. Jeg vil med rimelighed kunne hævde, at hans musik er avantgardistisk. Og dramatisk. Og krævende. Hør bare et hvilket som helst af albummets tre numre, og du vil forstå, hvad jeg mener. Det korte (kun godt ni minutter lange), andet nummer, Oru a Yemayá y Obba, er et godt eksempel herpå. Det skærende element er særlig tydeligt her. ”Musikken” er voldsom, kompleks, men altså også facetteret og i enhver forstand original.

***  /  Divine Art Recordings/Ekkozone Records  /  62 min.