Solidaridad Tango: Distancia

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Jeg tror, at tangoen er en musikgenre, der deler. For enten kan man lide den, eller også afskyr man den. Alt andet lige er den jo insisterende, dramatisk, ekspressiv. Dét er også tangoen (og murgaen og milongaen) på Solidaridad Tangos debutalbum, Distancia. Det argentinsk/canadisk/sri lankalske kvindeensemble forekommer mig endda at elske dramaet, spændingen, magnetismens absolutte mod- og medpol. I hvert fald er dramaet i ensemblets musik fremhævet i udførelsen og produktionen. Og dét altså til undertegnedes store fascination. Valeria Matzner (vokal), Aparna Halpé (violin), Suhashini Arulanandam (violin), Esme Allen-Creighton (bratsch), Sybil Shanahan (cello), Shannon Wojewoda (kontrabas), Elizabeth Acker (klaver) og Eva Wolff (bandoneón) kaldes den nordamerikanske tangomusiks punkrockere. De søger da også åbenlyst det dramatiske, det voldsomme, det stærkt betydningsladede, og det gør deres album uomgængeligt, særegent. Lyt f.eks. til The Corner eller Pompeya – begge numre (og i øvrigt alle andre på albummet) er som filmiske størrelser, man uvilkårligt læser historier ind i – historier om distance og længsel, der er til at forstå og føle.

*****  /  3AM Fish Records  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share