Elias Stemeseder: Piano Solo

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den østrigsk fødte, i USA bosiddende jazzpianist, Elias Stemeseder, er mest kendt for sit virke i Jim Black Trio. Heri er han kendt for sine kvaliteter som sideman, kendt for sin instrumentale virtuositet og for sin evne til at bane nye stier uden at overrule – han er således en eminent improvisator indenfor den moderne jazzscene, en eminent sideman. Men med albummet, Piano Solo, forsøger han sig altså også – for første gang – i eget navn og som solist. Og lad det være sagt med det samme: Piano Solo er et meget vanskeligt tilgængeligt album. Det univers, Stemeseder blotlægger, er således improvisatorisk, ikke melodisk, men avantgardistisk, komplekst. Det taler til intellektet snarere end hjertet om end det stadig drager lytteren med klar autenticitet og i passager en næsten sakral karakter. Men mest fremherskende er altså det eksperimenterende eller innovative element og kompleksiteten. I passage og momenter har musikken mere karakter af strukturer eller tiltag eller strejf eller indfald end af egentlig musik. Stadig emmer udøvelsen dog af kvalitet og teknisk snilde.

***  /  Intakt Records  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share