MUSIKANMELDELSE

Er man dansker og glad for bluesmusik kender man ganske givet navnet, Thorbjørn Risager & The Black Tornado – en konstellation, der i snart to årtier har været et af Danmarks stærkeste navne inden for genren.

Pianisten i The Black Tornado hedder Emil Balsgaard. Og han og Thorbjørn Risager har en fælles historie, der rækker længere tilbage, for sammen skabte de to i sin tid bandet, Rad Gumbo, som spillede en form for New Orleans-blues og –funk. Derudover har de to sammen indspillet og udgivet to duo-album.

Taking the Good with the Bad er det tredje – og dét altså parallelt med, at Thorbjørn Risager med The Black Tornado har skabt et solidt fundament og et publikum med en uforfalsket form for moderne og dog traditionstro, guitar- og vokal-baseret blues.

Risagers og Balsgaards duo-projekt er altså et “hyggeprojekt”, og Taking the Good with the Bad det enkle resultatet heraf. At albummet er opstået ud af hygge og tillid og fælles historik, bilder jeg mig ind, at man kan høre. Paraderne er længere nede i hyggeprojektet end i den sorte tornado. Musikken er mere afslappet, uhøjtidelig og fri. Og det er faktisk, til en afveksling, rigtig godt, for det gør, at man som lytter mere åbenlyst inviteres ind i legen.

Sangene og musikken er – som traditionelt inden for denne genre – enkle, men også velturnerede, effektive og troværdige. De to venner formår således at udtrykke sig med autenticitet – vokalt og instrumentalt. Et nummer som ”I Know You Rider” er et eksempel herpå. Nummeret er albummets bedste – en perle på et i øvrigt stringent album, der både bekræfter, at Risager og Balsgaard har rutine og en levende nysgerrighed overfor nye impulser.

Numre som ”Too Late For Us” og “The Way You Make Me Feel” viser, hvad der sker, når en forslået eller horny macho går til mikrofonen og tager over. Numre som ”When Shadows Fall” og ”Tango Till They’re Sore” viser, hvor sjovt, det hele trods alt også kan være.

****  /  House Rockin’ Band  /  41 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk