Benoit Delbecq: The Weight of Light

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den improvisatoriske musik på Benoit Delbecqs nye soloklaveralbum, The Weight of Light, er inspireret af hans barndoms oplevelse af en hængende uro i forældrenes soveværelse. Uroen, der var i konstant bevægelse, var som konstante skift mellem lys og skygge. Og sådan er den voksne Delbecqs musik. Når man eksempelvis hører The Loop of Chicago – åbningsnummeret på The Weight of Light – hører man således lyden af et konstant skiftende lys og af skyggernes tilbagevendende og foranderlige karakter. Åbningsnummeret og alle albummets andre improviserede klavermusikstykker er som meditative skitser / konstruktioner bestående af plateau på plateau af skiftende stemninger; strukturerede riter med skiftende teksturer; undersøgelser af lysets masse og foranderlighed; en abstrakt farveskala. Melodisk er musikken ikke, heller ikke medrivende, men den vækker denne lytters nysgerrighed – frembragt som den er på klaver (delvist præpareret) og simpelt trommespil – for abstraktionsniveauet er højt, virtuositeten evident.

*** / Pyroclastic Records / 49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share