KONCERTANMELDELSE Med Iris Gold følger guld og glimmer, markante dansetrin og signifikante kast med den store fritz. I det hele taget: en sexet attitude, energi og autoritet. Men også en naturlig charme og varme. For ikke at sensitivitet.
Sangerinden tager simpelthen en scene i besiddelse, uanset dens størrelse.
Scenen på Loppen på Christiania var lige lille nok. Især når Iris Golds to dansere sluttede sig til det beskedne selskab, der i øvrigt bestod af trommer og guitar. For så stod de tre kvinder dér, mellem instrumentalisterne, tæt op ad Iris Gold og svingede med deres ben, butts, arme og fritz. En af danserne havde et hår der var lige så fyldigt som Iris Golds. Alene dét krævede sceneplads.
Men shit… det virkede. De tre kvinders performance. Og de to instrumentalisters akkompagnement. Iris Gold og hendes to dansere optrådte med en fortryllende autoritet, skarphed og styrke. Og musikerne backede eminent op.
Da man samtidig forstod, at det for Iris Gold var en glæde at starte sin lille danske turné netop på Loppen – fordi hun som barn og ung var vokset op i relativ fattigdom i nabolaget, og derfor eksempelvis ofte var blevet sendt ned i Christianias badehus for at vaske sig og af samme grund helt generelt var fortrolig med Fristaden – brød en fin og frejdig naturlighed igennem facaden og afslørede et sensitivt menneske bag det ellers (måske påtagede) barske ydre.
Iris Gold er i løbet af kort tid blevet kendt for sin soul og rap. Hun har imponeret og optrådt for publikum i store dele af Europa og tager nu på tour i Danmark. Men for mit vedkommende var det første gang, jeg så hende live. Og jeg må sige, at jeg fandt hendes live-optræden på Loppen mere overbevisende end hendes album. Iris Golds EP’er og album efter min mening alt for finpudsede, hvor hendes live-optræden på Loppen var rå og rocket og udtrykket tættere på R&B end soul og rap. Jeg forstod, hvorfor hun sidste år blev indstillet til en Danish Music Award for ”Årets nye danske live-navn”.
I nummeret, ”Roll It Out”, sang hun duet med Yukka – den egyptiske rapper, som havde varmet publikum op. Yukka var som support overraskende god, men hendes duet med Iris Gold virkede ikke gennemøvet.
Men fuck det. Iris Gold kom, så og sejrede. Og overbeviste – uanset om hun sang sine egne, effektive sange – sange som ”All I Really Know” – eller en gammel klassiker som Charlie Chaplins ”Smile”. I spændet mellem de nævnte numre hørte man hendes imponerende, vokale potentiale og hendes uomtvistelige evne til betvinge den effektive Soul / R&B såvel som den stilfærdige ballade.
På Loppen blev Iris Gold som en figur – i nutiden relativt velbeslået og velklædt (i guld og glimmer) – men stadig med autenticitet. Selv om hendes guld og glimmer dårligt matchede de smattede stier gennem Christiania, de graffitimalede mure i trappeopgangen og det nedslidte rum på Loppen, troede jeg på forbindelsen mellem det nedslidte hippiemiljø og den guldrandede drøm, der – af gode grunde – tårner sig op foran Iris Gold. Hendes vokale potentiale kombineret med hendes evne til at performe og favne såvel det rå som det sensitive, gør hende til en udansk, stor stjerne in spe. Kun vil jeg anbefale, at hun med sit bagland søger mere i retningen af det rå, væk fra det polerede (ikke forstået som det ydre), at hun søger det intuitive, for den del af det intuitive, som hun blotlagde på Loppen, kan bære hende langt!
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk