MUSIKANMELDELSE Norske Daniel Herskedal er en usædvanlig jazzmusiker og –komponist. Han er en mand med et umådelig stort talent, som han oven i købet formår at forvalte med intelligens og ydmyghed, snilde og kompromisløshed. Hans nye album på britiske Edition Records – som i forvejen både tæller mange store britiske og nordiske navne – er af samme grund i sig selv usædvanligt. For hvor tit er det lige, man støder ind i et moderne kammerjazzalbum, hvorpå nøglefiguren / kapelmesteren spiller tuba og bastrompet? Voyage er ikke desto mindre netop dét: et usædvanligt, moderne og originalt kammerjazzalbum med tubaen / bastrompeten som fremherskende instrument. Det er et moderne, nordeuropæisk jazzalbum med spor af traditionel, mellemøstlig musik for med sig på Voyage har Daniel Herskedal forudn Bergmund Waal Skaslien på violin, Eyolf Dale på klaver og Helge Andreas Norbakken på slagtøj Maher Mahmoud som gæst på oud. Og den med gæst udbyggede konstellationen fremelsker altså et virkelig betagende, originalt og lytteværdigt univers. Numre som Cut and Run og Chatham Dockyard er ganske enkelt eminente!
***** / Edition Records / 51 min.