Frost Festival havde i år tildelt den danske duo, Cancer, rollen som ”artist in residence”. I tilfældet Frost Festival betød det, at duoen skulle give tre koncerter, i tre forskellige set-up’s, på tre forskellige venues.
De tre koncerter blev fra start lanceret som henholdsvis en duokoncert (i Designmuseum Danmark), en bandkoncert (i Hofteatret på Christiansborg) og en flygelkoncert (i Carlsberg Akademiets Pompejisal).
Og flygelkoncerten? Den sidste af de tre koncerter? Den fandt sted tirsdag aften i den ovale Pompejisal med det uhyre smukke terrassogulv, den omkransende søjlegang, busterne, reliefferne og ovenlyset. Her gik Cancer ”på scenen” sammen med pianisten, Anders P. Jensen (lektor på Rytmisk Musikkonservatorium). Og Anders P. Jensen? Han blev – med Kristian Finnes ord – den planet, duoen roterede omkring.
Set-up’et var simpelthen perfekt: planeten blev et helt naturligt add-on til duoens rotation. Faktisk tænkte jeg flere gange under den gribende koncert, at kombinationen af flygel, elektronik og lyse herrestemmer var optimal, fordi den understregede de sindsoprivende fortællinger, som sangene indeholder.
Det er i øvrigt dét, Cancer kan. Duoen – Kristian Finne og Nikolaj Vonsild. Med sin vemodige klagesang kan Finne og Vonsild formidle det inderligt mismodige med betydelig styrke – ligesom deres mulige forbilleder, Anthony og Tindersticks, kan det. Aftenens koncert blev faktisk – med Nikolaj Vonsilds ord – rigtig ”intens”. Den unge kvinde til venstre for mig levede sig eksempelvis så meget ind i musikken, at hun reelt sad og græd – om end hun genert forsøgte at skjule det.
Duoens og pianistens materiale var en skøn blanding af sange fra Cancers nye album, Totem, og den ”gamle” EP’en, Ragazzi. Det var numre som Testa Nera Prima, Die One More Time, Honey, Animals, Age of Pinballs, Hunting Large Cats From Helicopters og Same Color As Digital Photography. Og alt fungerede exceptionelt godt på den smukke ”scene”, som i sig selv bidrog med god akustik. Det var som om, alt reelt gik op i en højere enhed. Som om, himlens porte åbnede sig – ikke med regn, men med direkte connection til noget større.

*****  /  Koncert også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk