KONCERTANMELDELSE

Hun kommer fra et så eksotisk lille land som Bermuda. Og så er hun vokset op på familiens sejlskib, i stort omfang på åbent caribisk hav. Det er måske derfor – og som følge af en guddommelig indgriben – at hun har fået så søstærk, varm og smuk en sangstemme.

Vel har jeg hørt singer-songwriterens sange og musik – Heather Novas stilsikre kammerpopballader – på streamingstjenester og plader. Men live på intimscenen i Bremen Teater i København tirsdag aften fremstod hun alligevel som en helt overvældende dygtig sangerinde. Hendes set-up var enkelt – selv sang hun og spillede akustisk guitar – og med sig på scenen havde hun bare en enkelt, gennemgående side(wo)man, den brillante, britiske cellist, Midori Jaeger, (og i enkelte numre en mere anonym trommeslager). I det enkle og intime univers – og i det til genren velegnede venue – blev hendes vokal, hendes primære ”instrument”, fuldstændig blottet. Og det vi så – eller: hørte – var gennemmusikalsk, tilsyneladende helt uanstrengt og præget af autenticitet.

Størstedelen af materialet i Bremen Teater havde Heather Nova hentet fra sit seneste album, Breath and Air (fra 2025). Hun åbnede ganske vist koncerten med det fem-seks år gamle nummer, ”Rewild Me”, fulgte op med et nummer fra det nye album, ”Ghost in My Room” og et elleve år gammelt nummer, ”Walk this World”. Men det var alligevel de nye numre, der var dominerende – numre som ”Butterflies and Moths”, ”The Lights of Sicily”, ”From Up Here”, ”Hey Poseidon” og ”Magnificent”.

Og helt generelt – så var niveauet højt, hvorfor det også falder mig svært af udpege et højdepunkt fra koncerten. Men Heather Novas versionering af Bruce Springsteens ”I’m on Fire” var intet mindre end sublim. Hendes skønne stemme og hendes helt uhørte evne til at ramme tonerne rent – selv i udkantsområdet af hendes potentiale – var ekstraordinær.

Man kunne måske nok klandre Heather Nova, at hendes koncert som helhed var en my monoton eller ensartet. Men for mit eget vedkommende, så åd jeg den konsekvens af, at set-up’et var barberet ind til huden, ja, indtil det hudløse. For den nøgenhed, jeg så og hørte – den autenticitet og intimitet, der blev konsekvensen heraf – den opvejede for mit vedkommende problemet. Og jeg vil tilføje, at det, at hun vægtede de nye numre så højt, for mig afspejlede, at hun både ønskede og evnede at forny sig. Og smukkest var nok, igen for mit vedkommende, oplevelsen af at høre Heather Nova synge og spille den helt enkle, nye ballade ”From Up Here”. Dén gik – som ganske vist meget andet fra hendes melankolske univers – ind under huden.

Caribiens svar på britiske Imogen Heap var ganske enkelt fantastisk.

*****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk