Rich Halley 4: Dusk and Dawn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske tenorsaxofonist, Rich Halley, opfattes pt. af mange amerikanere som en af staternes største nulevende betvingere af nævnte instrument. Alene derfor – og fordi Halley generelt har brilleret på sine seneste mange jazzalbum – er der grund til at spidse øren, når han udsender nyt, som her. Musikken på Dusk and Dawn er da også, som på Halleys forrige album, forfriskende, anderledes og spændende. Halley har til dato udsendt 26 album i eget navn, men med de seneste tegner han – som på Dusk and Dawn – et meget morgenfriskt og alt andet end træt billede af, hvad jazz også kan være. Et nummer som eksempelvis The Return er stringent og raffineret, men også komplekst og i dén grad præget af improvisationen, som er den centrale metier i Halleys virke og musik. Halley læner sig op ad avantgarden, men holder stadig hårdt i tømmerne – og det gør han sammen med trombonisten Michael Vlatkovich, kontrabassisten Clyde Reed og trommeslageren Carson Halley. Derfor ender vi også op i en verden, der rummer megen uforudsigelighed, men som ikke desto mindre har rod i kendte landskaber og disses genremæssige grænselandskaber.

****  /  Pine Eagle Records  /  53 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share