Patricia Brennan Septet: Breaking Stretch

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske vibrafonist, Patricia Brennan, er en fascinerende figur at følge. Det er som om hendes talent, rutine og udtryksstyrke konstant udbygges. Og det uanset hvilket format, hun optræder i – om det er som solist, sideman i andres projekter eller som her i hendes egen septet. Hendes udtryk er ekspressivt, til tider voldsomt, ja, ekstremt, men altid kontrolleret midt i abstraktionen og eksplosionen. To gode eksempler er de nye numre, 555 og Palo de Oros. De matcher begge mit fattige forsøg på at indkredse og beskrive Brennans aktuelle, avantgardejazz, energiniveau og udtryk. Foruden Patricia Brennan hører man på albummet, Breaking Stretch, bassisten Kim Cass, trommeslageren Marcus Gilmore, percussionisten Mauricio Herrera, saxofonistenerne Jon Irabagon og Mark Shim foruden trompetisten Adam O’Farrill som også spiller electronics. Og, ja, Patricia Brennan og hendes septet stryger ikke med hårene. Tvært imod. De får alt til at stritte i et sandt inferno af avantgardejazz, funk og salsa.  

****  /  Pyroclastic Records  /  56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share