MUSIKANMELDELSE
Den danske singer-songwriter, Sofia Hedia, har tidligere udgivet to album – De elskende i 2013 og Drømmespind i 2019. Begge album – og de singler og EP’er, hun udgav i de mellemliggende år – bar præg af, at mørke, sorg og fortvivlelse herskede i hendes liv. I den forstand var hendes sange tekstuelt meget selvbiografiske, ja, selvudleverende, næsten sorte.
Nu udsender hun så sit tredje album, Vidunderlig Verden af Katastrofer, og – som dets titel antyder – så har hun ikke ladt mørket bag sig. Hun står stadig i det, men hun formår nu at se det ”vidunderlige” i mørket og i dets nuancer af mørke. Og det er glædeligt. Hun har generelt formået at skrive nye sange og melodier, der er aflæselige og fængende, og det skal hun have ros for – for enkelheden og styrken i såvel vokalen som den instrumentale forløsning.
De ti nye sange er poetiske – og vel er der plads til forbedringer, tekstuelt – men Sofia Hedia formår at docere budskaberne på fornuftig vis – så hendes tekster og melodier balancerer fint – uden at noget bliver for meget, eller noget bliver for lidt. Hun formår at berette om stort og småt, så man forstår hendes pointer. Hun formår at forvalte genren – pop – med alt det, genren kan (og ikke kan). Lyt eksempelvis til sange som ”Minder” og ”Er du bange?”, og du vil forstå, hvad jeg mener. Sofia Hedia har et sikkert greb om genren. Og sammen med sin producer, Jakob Groth, et ret sikkert greb om blandingen af akustiske og elektroniske elementer.
Bedste sang på albummet er, efter min mening, åbningsnummeret, ”Når natten er forbi”. Sangens titel indikerer på sæt og vis, at Sofia Hedia opsøger morgengryet, lyset. Det er da også fra start som om, lyset pibler frem i nummeret, hvorefter vokalen beretter om en opvågning. Der er en særegen magi i den sang – en råstyrke, trods den åbenlyse sårbarhed. At melodien så samtidig er så enkel og skarp gør, at jeg som lytter åbner op. Jeg bliver interesseret, ja, draget. Og det er vitterligt Sofia Hedias fortjeneste. Nævnte nummer og – ja, hele det nye album – er vitterligt værd at lytte til.
**** / Ruh / 32 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk