KONCERTANMELDELSE
Den herboende, tyske jazzpianist, -vokalist og –komponist, Johanna Borchert, er et stort talent. Og ikke kun det. Hun er også (med sine 41 leveår og to årtier som udøvende) en rutineret og vidt favnende kunstner, som magter alt fra den sfærisk, melodiske vokaljazz over den næsten neoklassiske ambient til den improvisatoriske avantgarde. Såvel teknisk som kunstnerisk er hun indbegrebet af soliditet – det både ser og hører man, når hun optræder – som for eksempel i Musikhuset København under årets jazzfestival i København.
Her optrådte Borchert som solist i husets store koncertsal. Hun var klart til stede. Havde nok en plan, før hun trådte ind på scenen. Men var åbenlyst også parat og villig til at ændre sin plan – alt afhængigt af, hvad hun mødte af respons fra publikum.
Publikum i Musikhuset København var dedikeret. Bifaldene var markante. Men det, Borchert leverede, var altså også betydelige bifald værd. Så da hun hen imod slutningen af sin solokoncert spurgte publikum, om de som sidste nummer ville have et helt nyt, endnu lidt usikkert nummer eller et gammelt og helt skridsikkert nummer, var svaret: begge! Og sådan blev det.
Med præpareret flygel spillede og sang Borchert sig – for størstedelen af koncertens vedkommende – ind i det univers, hun i 2021 lancerede på og med albummet, Amniotic. Albummets sange og musik kredser tematisk om udviklingen af liv før, under og umiddelbart efter en fødsel. Men temaet måtte man selv lede efter i Borcherts kompositioner og sange. Man – læs: jeg – fik dog trang til at lede – for invitationen var ægte og åbenhjertig ligesom Borcherts alvor og smil i øvrigt var det.
Noget af koncerten blev brugt på de melodisk tilgængelige sange fra Amniotic. Men størstedelen af koncerten blev brugt på at eksperimentere / improvisere og håndtere præparationer – de fysiske materialer, Borchert på forhånd havde lagt ned på og mellem strengene i flyglet, og som dannede instrumental baggrund for mere komplekse og vanskeligt tilgængelige passager i sangene og musikken. Disse passager blev til tider introduceret eller kombineret med passager af spoken words – recitation af sentenser. Og dét, der i den forbindelse slog mig, var, at Borchert ikke bare er et rutineret talent som komponist og musiker, hun fremstår også som lyrisk intellektuel. Hun fremstår som eftertænksom og dyb. Og dybden, den forplanter sig til hendes musik, der tilsvarende bliver intellektuel, uden at blive utilgængelig. Hendes musik får krop og karakter, bliver i mange tilfælde dramatisk og afspejler i den forstand det tema, hun i ord har bebudet: udviklingen af liv før, under og umiddelbart efter en fødsel.
Hverken teknisk eller kunstnerisk er der tvivl om, at hun kontrollerer sit udtryk. At hun trives i det abstrakte og stadig formår at holde snuden i sporet, at holde sit fokus og – trods digressioner – at forblive tro overfor dette.
Tysklands (eller skal vi sige: Danmarks) svar på Laurie Anderson, Joni Mitchell og Tori Amos skabte en ekstraordinært intens koncert ved Steinway-flygelet i Musikhuset København.
**** / Koncerten også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk