MUSIKANMELDELSE

Sara Indrio er en herboende, italiensk singer-songwriter, som har ageret indenfor såvel pop som jazz og folk. Hun har været nomineret til en DMA World for et af sine foreløbigt fem album. Og så har hun rundt om på landets scener ikke bare optrådt i eget navn, men også sammen med andre, mange andre. Og det har hun gjort med overbevisende kraft. Alene derfor er det interessant for en musikentusiast som mig, at hun har etableret et partnerskab med den herboende, argentinske guitarist, Alejandro Sancho, som tilsvarende er anerkendt indenfor sin metier, tangoen især. De to har tilsyneladende kendt hinanden i nogen tid, og da de så – som os andre – blev ramt af samfundets nedlukning under Corona-pandemien, satte de sig for at skabe og indspille et duo-album. The Prosody of Everything er det nu synlige, aktuelle resultat. Et digitalt album, der smukt smyger sig ind og ud ad øregangene med enkle virkemidler – små tableauer eller fortællinger skabt af vokalen og guitaren – og i enkelte tilfælde desuden gæsternes instrumenter: Jesper Bodilsens kontrabas og Francesco Calis harmonika. Men – gæster eller ej – udtrykket er nedbarberet, legende let, præget af overskud, intimitet og intensitet. Bedste numre er efter min mening Sara Indrios blide, smukt facetterede åbningsnummer, The Great Wow, og versioneringen af Steely Dans (d.v.s. Donald Fagans og Walter Beckers) folkrockede americana, Don’t Take Me Alive. Begge disse numre viser en Indrio og en Sancho i eminent samklang.

****  /  Fishtail Music  /  45 min.