Wodrascka Owczarek Orins: Hoo-Ha

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Christine Wodrascka (klaver), Paulina Owczarek (altsax) og Peter Orins (trommer) – eller kort: Wodrascka Owczarek Orins – eller endnu kortere: WOO – er en fransk/polsk trio, der – som det sig hør og bør fra Circum-Disc’s side – spiller en eksperimenterende og ekspressiv form for avantgardejazz. Owczarek og Orins har spillet sammen i nogle år – de mødtes i et af japanske Satoko Fujiis orkestre og fortsatte siden sammen som duo. I 2022 kom franske Wodrascka med, og Hoo-Ha er trioens første fælles album – hovedsagelig liveindspilninger fra en turné i Frankrig i december 2023. Musikken kan genrebetegnes som et møde mellem freejazz, eksperimenterende jazz og avantgardejazz. De tre musikstykker, der indgår på Hoo-Ha er – for at sige det pænt – vanskeligt tilgængelige. De virker i momenter som prøvende, men også i momenter som kraftfulde, grænsende til hysteriske udbrud. Instrumentalisterne befinder sig i en eller anden form for dialog og lægger – heldigvis – ikke både på sig selv eller hinanden. Så vidt jeg da kan skønne. Men kønt er det ikke, det de skaber.

**  /  Circum-Disc  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share