MUSIKANMELDELSE
Der er ingen tvivl om, at den danske jazzkomponist og –saxofonist, Benjamin Koppel, er stærkt berørt af krigen i Ukraine. Så berørt er han, at han har måttet skabe et rekviem for de døde – og dermed selvfølgelig en hilsen til de (over)levende.
I den tekst, han selv har skrevet i dobbelt-CD’ens omslag, skriver han om ondskaben og absurditeten og det helt igennem triste, at der i sidste ende ikke er den store forskel på, hvad soldater gennemlevede og døde af under 1. Verdenskrig og nu i Ukraine. Følelserne, chokkene og rædslerne er de samme – hvilket illustreres af Jan Grarups stærke krigsfotos fra udbombede huse og byer i Ukraine.
Krarups fotos ”pryder” omslaget og vidner om de familie- og livshistorier og i det hele taget levede liv, som krigen har berøvet eller – i bedste fald – revet op med rode og sendt på flugt.
Librettoen – eller skal jeg ”bare” sige ”teksterne” (?) – til Koppels rekviem er for en dels vedkommende skrevet af franske Guillaume Apollinaire, som meget sigende skrev en levedygtig poesi om sin samtids rædsler under 1. Verdenskrig. En anden del er nyskrevet af danske Tomas Antvorskov Krag. Endelig er en række såkaldte ”eftertanker” – der optræder som spoken word-vignetter i værket – nyskrevet af danske Morten Søndergaard. Alle teksterne har det tilfælles, at de har tyngde og er lyrisk stærke.
Musisk er vi i et grænseland mellem (vokal)jazz og kammermusik – for det meste enten klart indenfor den ene genre eller den anden. Et nummer som ”Civilization” er for eksempel klart et jazznummer. Og det, at overvægten er på jazzen, skyldes selvfølgelig i vid udstrækning Koppels valg af besætning.
Ikke overraskende er Koppels eget navn øverst på listen over medvirkende. Men herefter følger navnene: Randy Brecker (trompet), Frederikke Vedel (vokal), Henrik Dam Thomasen (cello), Søren Møller (tangenter), Johnny Åman (kontrabas) og Ferenc Nemeth (trommer). Og flere af disse navne brillerer – amerikanske Brecker i særdeleshed. Hør bare nummeret, ”Noux Dimes Adieu”. Men også eksempelvis Thomasen brillerer – hør bare nummeret, ”Exercise”.
Story of Mankind er helt sikkert et ambitiøst værk fra Koppels side. Og i vidt omfang lykkes det da også for ham og hans besætning at forløse eller løfte det. Ikke desto mindre finder jeg det i passager for konventionelt og langstrakt. De 88 minutter forekommer mig – trods kvaliteterne – ret lange.
**** / Cowbell Music / 88 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk