MUSIKANMELDELSE

Brenda Earle Stokes er endnu en af disse mange, canadiske kvinder, som i disse år formår at skabe sig en international karriere som jazzkomponist, -instrumentalist og –vokalist. Stokes’ instrument er – som eksempelvis Diana Kralls – klaveret. Stokes’ vokal? Den er ikke helt af samme gennemslagskraft som Kralls. Men mindre kan jo også gøre det. Og i hvert fald har jeg det sådan, at jeg tænker, at hendes evner som sangskriver og komponist trækker hende opad som kunstner. Stokes’ nye albums titel refererer til sangenes tema – moderskabet. Stokes er selv blevet mor, ganske vist for en halv snes år siden, men af samme grund er hendes tekster blevet til over en periode på små ti år, og de emmer altså af både ægthed, ærlighed, eftertanke, provokation og humor – vel at mærke indenfor begreber som identitet, kropsideal, angst, forventning, modning, kærlighed o.lign. Ikke overraskende bærer de fleste af albummets sange titler, der indikerer indholdet – det er titler som Who Am I Now og Happy Mother’s Day. Stokes har allieret sig med et godt hold af musikere – Ingrid Jensen på trompet, Evan Gregor på bas, Ross Pederson på trommer og Melissa Stylianou og Nicole Zuraitis på kor. Men materiale og hold til trods – så savner jeg alligevel en særegen tyngde. Mest helstøbt og original fremstår, for mig at høre, sangen Sharp Edges, som mest af alt består af recitation eller spoken words og en fri form for jazz. De øvrige sange er lidt for pæne, lidt for polerede, lidt for velmenende.

***  /  Eget selskab  /  55 min.