Bob Hansson & Backlura: Big Bang Pågår

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Der er noget dramatisk – på én gang dybt alvorligt og virkelig sjovt over sangene og musikken på albummet, Big Bang Pågår. Albummet er resultatet af et frugtbart, kunstnerisk møde mellem en af Sveriges pt. store digtere, Bob Hansson, og den internationalt mere kendte, svenske jazzkomponist og –kornetist, Tobias Wiklund. Sidstnævnte har komponerer musik til førstnævntes digte og med det forstærkede ensemble, Backlura – der foruden Wiklund består af Cecilia Persson på klaver, Daniel Fredriksson på trommer, Palle Sollinger på bas og Nils Berg på basklarinet og tenorsaxofon – forløst selvsamme materiale, der på sæt og vis fremstår som en svensk pendant til danske Halfdan E’s projekter med Dan Türell. Som i det danske tilfælde læser eller reciterer digteren i det svenske tilfælde selv sine tekster – og det gør Hansson virkelig forrygende stærkt, inderligt og troværdigt. Da Wiklund og hans sidemen samtidig tilsætter digtene en følsom, lyrisk og til tider meget swingende form for kammerjazzmusik, så bobler Hanssons recitationer over i det drama, der – som nævnt – både giver anledning til eftertanke og latter, fordybelse og ren og skær underholdning. Mødet mellem Hansson og Wiklund har i sandhed været frugtbart.

****  /  Prophone Records  /  44 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share