MUSIKANMELDELSE

Max Wolff er en rutineret dansk bluesguitarist og –komponist. En mand, som nok blev nomineret til en DMA i 2004 i kategorien ”Årets danske bluesalbum” (det var for debutalbummet I’m Bonafide), men som ikke siden har gjort synderligt væsen af sig, kunstnerisk. Nu udsender han imidlertid sit tredje album (indenfor tyve år) – 11 nye, originale og så absolut stilsikre numre (fire vokale, syv instrumentale) – og dog tror jeg ikke, at albummet Placemaker vil blive springbræt til berømmelse. Vel er der gode ting på albummet – især fine instrumentalnumre og fine, instrumentale præstationer, f.eks. gælder det i nummeret, Blue Nights and Beige Days – men Placemaker har ikke isoleret set den styrke, den teknikalitet og den kunstneriske kant og nerve, der skal til for at øge opmærksomheden. Mindre kan selvfølgelig også gøre det. Og jeg vil da fremhæve Max Wolffs åbenlyse sans for bluesgenren foruden hans evner som guitarist. Rutinen er tydelig. Og hertil kommer altså også en åbenlys sans for det med at skabe et hele sammen med de øvrige musikere – Peter Friis på bas, Niels Ulbrandt på keys, Lars Pedersen på trommer, Bo Johansen på slagtøj og Mikkel Uttrup på mere slagtøj. Sammen skaber de nævnte altså et solidt fundament, som i sig selv er værdigt og bæredygtigt.

***  /  Gateway Music  /  40 min.