Patricia Brennan: More Touch

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Mexicansk / amerikanske Patricia Brennan er givet en ener. Hun komponerer selv sine usædvanligt tågede lydlandskaber og indtager selv de mest fremtrædende positioner i lydbillederne – med sin vibrafoner eller marimbaer. Men samtidig akkompagneres hun på More Touch – hendes nye album – eminent af trommeslageren Marcus Gilmore, percussionisten Mauricio Herrera og bassisten Kim Cass, og dermed bliver More Touch et meget se- og lytte-værdigt, om end lettere sammensat, for ikke at sige tåget lydlandskab. Der er i momenter noget næsten psykedelisk over musikken. I momenter noget næsten rituelt meditativt. Det gælder for eksempel i det suverænt længste nummer, det fjorten minutter lange Space For Hour, som også i min optik er albummets mest interessante, ukonventionelle og originale. Nummeret har en helt særlig tekstur og kant. Men ret generelt er der noget betagende ved tekstur, klangbillede og farveskala. Brennan efterlader således ikke sin lytter i tvivl om seriøsitet, teknikalitet og kunstnerisk niveau. Og dog finder jeg helheden en kende anstrengende.

***  /  Pyroclastic Records  /  70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share