MUSIKANMELDELSE
”Sange for livet, med livet, midt i livet” – det er, hvad den modne, danske singer-songwriter, Tine Mynster, (jævnfør pressematerialet) fokuser på i sin tusmørkepop. Lige nu er således tekster og sange fra denne kvindes allerinderste; elleve åbenlyst meget personlige sange om kærlighed, seriøse tab og bristede illusioner.
Genremæssigt er sangene og musikken på Lige nu en form for nutidig, dansk folk; en form for americana; en form for visesang. På sin vis deler Tine Mynster genre med eksempelvis Alberte, men Mynsters tekster – og kompositioner og forløsningen heraf – har ikke samme lethed, som Albertes. Snarere oplever jeg hendes temaer og tekster som udpenslede og upoetiske.
Vi oplever alle, hvis vi er heldige – kærlighed. Vi oplever alle – uden undtagelse – modgang, nederlag og tab. Men jeg mærker i mit indre anmelderhjerte en modstand mod Tine Mynsters univers – mod offermentaliteten, mod sentimentaliteten, mod udpenslingen af hendes personlige ulykke, sorg og ensomhed.
Vel vil vi alle ønske os at være til i en verden rundet af kærlighed, varme og favntag. Og uden de store benspænd. Men – selv når (eller måske netop når) der er alvor og selvoplevet smerte bag nogle sange – er der brug for et kunstnerisk twist; en tekstuel distance; for eksempel en frigørelse fra klichéer. Derfor: væk med klichéer som: ”jeg byder livet op til dans” eller ”jeg har danset på vulkaner” eller ”det er ham, der har gjort mig til den, jeg er” eller ”hun var ulykkelig indeni”.
At jeg kritiserer Lige nu for at være for udpenslet og upoetisk, kan måske forekomme brutalt – når jeg fra pressemeddelelsen eksempelvis ved, at Tine Mynster efter et livstruende sygdomsforløb har lagt ”sit liv og sin sjæl i det aktuelle album”, når jeg ved, at ”der er blevet slidt, grædt og kæmpet i studiet for at få følelser, tanker og historier fortalt og formidlet igennem musikken”.
Men undskyld mig: Resultatet – er blevet for firkantet, for ligefremt og for blottet for distance og for blottet for poesi.
I momenter er der ganske vist gode sentenser, solidt tekstarbejde og udmærkede, kompositorisk / instrumentale finesser i sangene – det er der for eksempel i sangen, ”Der er kommet et svar”. Men Mynster, som har skrevet enkelte af teksterne sammen med den tidligere DR-journalist, Gunvor Bjerre, forbliver generelt for optaget af egne erfaringer, for indfanget af egne abstraktioner. Og det ændrer guitaristen Johannes Mynster, bassisten og trommeslageren Tom Kræmer Lindby og pianisten Thomas H Lennert med deres positive bidrag ikke afgørende ved.
*** / Warner Music / 48 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk