MUSIKANMELDELSE
Det er nok de færreste, der kender den finske singer-songwriter og multiinstrumentalist med bopæl i Danmark. Men faktisk fik hun med sin debut-EP, Lift Your Lion (fra 2016), en Danish Music Award Folk som ”Årets sangskriver”, og siden har hun turneret flittigt (her og der) og udsendt et enkelt fuldlængdealbummet, River of Silver (i 2018), der – som EP’en modtog anmeldernes ros.
Nu – på bagkanten af Coronahelvedet – er sangerinden og sangskriveren med de store budskaber og temaer her så igen, med sit andet album, Slow Coming Alive. Et album, der slår fast, at der med Mirja Klippel er tale om en singer-songwriter med et unikt talent – både som sangskriver og formidler.
Titelsangen, ”Slow Coming Alive”, handler nok på det konkrete plan om en narcissistisk mand, der rammer muren i en alvorlig livskrise, da hans kæreste forlader ham, men på metaplanet handler den også om en større, mere alvorlig værdikrise i samfundet. I den forstand appellerer Klippel indirekte til en opvågnen! Og dét er på en lyrisk meget, meget smuk vis.
Men nok så væsentligt. Klippel gør det med en æstetisk, musisk urkraft og nogle arrangementer, der rummer nogle helt utrolige dybder, vidder og horisonter. Hendes klangbillede er stort og understøtter hendes kvalitetsbevidste, personligt funderede og hudløst ærlige storytelling. Med en inciterende vokal, fornemme fraseringer og et sublimt, instrumentalt akkompagnement, der – i hvert fald hos denne lytter – sender blikket langt ud over vidderne og havet, langt ind i skovene, endda op imod skyerne og solen – skaber hun simpelthen noget nær et mesterværk. Klippel får mig til at tænke på så vidt forskellige kunstnere som Sarah McLachlan (vokal) og Edith Södergran (lyrik).
Hun synger både på engelsk, finsk og svensk og fremmaner med sin dragende stemme og det instrumentale akkompagnement en sjælden, smuk og lettere vemodig form for moderne folk eller americana, der rummer elementer af kammerjazz og pop. Det hele er skabt i studiet af Klippel selv, selvfølgelig, men også af hendes faste partner, guitaristen Alex Jønsson og strygertrioen, Vesselil.
Med Slow Coming Alive føjer hun nye dybder til sin alternative, lyriske form for folk / americana, og hun gør det vel at mærke med et helstøbt, særdeles smukt album. Skal jeg fremhæve enkeltnumre, må det blive titelnummeret foruden de dybt fascinerende ”Frog Princess” og ”Posliinikaviot / Porcelain Hooves” og nummeret, ”Human Touch”, som nok er det af alle albummets skønne numre, der har det største hit-potentiale.
***** / Songcrafter/Stargazer Records / 44 min.