MUSIKANMELDELSE

Cecilie Strange er den danske jazzscenes nye saxofonstjerne in spe. Hun har spillet tenorsaxofon siden, hun var 12 og har som ung studeret musik i Odense under Hans Ulrik, i New York under Chris Cheek. Og de studier har – kombineret med hendes kunstneriske talent og voksne vilje til at arbejde med sin teknik – gjort hendes udtryk unikt, dybt og sjælfuldt. I den forstand er talentet blevet så raffineret og modent, at hun i dag – trods en fortsat ung alder – fremstår som en uhyre velfunderet kunstner.

Indtil videre har hun udgivet to jazzplader i eget navn og en ambient-elektro-jazzplade med Kaleiido – en duo med Anna Roemer. Og så har hun optrådt – i det omfang pandemien ellers har tilladt det – med egne konstellationer, andre jazzbands, folkemusikgrupper og et poporkester. I den forstand er hun om sig!

Og allerede nu – mindre end et år efter sidste udgivelse i eget navn, mindre end tre måneder efter udgivelsen af Kaleiidos debutplade – udkommer endnu en ny plade i eget navn fra den produktive, unge kvindes side. Blikan udgives, som forgængeren, Blue fra 2020, på danske April Records, og med sig har Cecilie Strange, som på Blue, pianisten Peter Rosendal, bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Jacob Høyer. Og dét er altså nogle musikere, der – med Cecilie Strange som kapelmester – løfter hendes materiale op på et mesterligt niveau.

Materialet er fremragende. Men forløsningen? Den er magisk! Når jeg for eksempel hører åbningsnummeret, det godt ni minutter lange, ”Eudaimonia”, eller det næsten otte minutter lange, ”When Sunny Smiles”, tænker jeg 1) at den melankolske tone er tæt forbundet med den nyere nordiske jazztone; 2) at arrangementerne i fremførelsen fremstår helt nutidige, moderne; 3) at sammenspillet er telepatisk, helt og aldeles organisk og dynamisk; og endelig 4) at det sanselige, lettere støvede og helt igennem groundede udtryk er magnetisk – netop dét gør hvert eneste nummer og pladen som helhed uimodståelig.

Og det helt forunderlige er, at det hele er indspillet i løbet af en to-dages studiesession i 2019 – da Cecilie Strange for første gang i sit liv spillede med de tre sidemen, som hun bare intuitivt vidste ville være de ideelle partners-in-crime. I løbet af de bare to dage indspillede kvartetten materialet til såvel Blue som Blikan. Derfor er de to plader også forbundet som tvillinger. Men Blikan (islandsk eller gammelsaksisk udtryk for det at skinne) skinner alligevel en anelse stærkere end Blue.

***** / April Records / 46 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk