Bloop: Proof

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den innovative, canadiske komponist, trompetist og avantgardist, Lina Allemano, er pt. en af sit hjemlands mest interessante musikfænomener – når der vel at mærke er tale om den eksperimenterende / improviserende jazzscene. Allemano er en blæksprutte hvis arme synes at række ud i alle tænkelige retninger, og derfor er det ikke overraskende, at hun for andet år i træk på samme dag udsender to nye, meget forskellige album – denne gang et album med to canadiske projekter: hendes cutting edge jazzkvartet, Lina Allemano Four, og hendes trompet/elekroniske duo, Bloop. Sidstnævnte består foruden trompetisten selv af Mike Smith, som fremkalder elektroniske lyde og effekter live – side om side med Allemanos trompeteren. Musikken på Proof eller rettere – lydlandskaberne på duo-albummet – er mystiske, tågede, svært gennemskuelige, til tider næsten som ophobninger af blide eller skærende naturlyde, reallyde, til andre tider som stærkt insisterende gespensters kald, anråb og dødskramper. Og alene dén spændvidde gør albummet til en oplevelse for lytteren. Det er dybt fascinerende.

**** / Lumo Records / 51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share