Sinikka Langeland: Wolf Run

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Norske Sinikka Langeland har igennem snart tre årtier indspillet og udgivet musik af en helt særegen karakter – musik, der på én gang er forbundet med den norske folkemusiktradition og den sfærisk-sakrale karakter, der for eksempel kendetegner de seneste årtiers udgivelser fra tyske ECM Records. Det er åndeløst smuk, gribende og dragende sang og musik. Og det har det været siden Langelands solopladedebut i 1994. Wolf Rune, hendes nye album, er også et soloprojekt. Og herpå blander hun egne kompositioner og traditionelle, norske folkesange. Blandingen laver hun på en så kunstneriske stringent vis, at man ikke umiddelbart opdager, hvornår man lytter til gamle traditionelle sange og musikstykker eller til nye sange og musikstykker af Langeland. Det hele flyder sammen i et velintegreret hele, der aftvinger den allerdybeste respekt. Vanen tro synger Langeland alt imens hun akkompagnerer sig selv på det traditionelle, norske strengeinstrument, kantelen. Og det, der kommer ud af den kombination er enestående. Numre som When I Was the Forest og Winter Rune er himmelstræbende smukke størrelser.

*****  /  ECM Records  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share