MUSIKANMELDELSE Den danske jazzbassist, Jesper Thorn, blev rost af undertegnede for sit forrige (første) album i eget navn, Big Bodies of Water, fra 2016. Roses skal han også for opfølgeren, Boy, som er endnu et fascinerende udspil i grænselandet mellem den elektroakustiske, minimalistiske og impressionistisk jazzmusik. Klangflader, stemninger og simple melodier dukker op af intetheden eller rettere sagt (hvis man ellers skal tage udgangspunkt i den pressemeddelelse, der følger det nye album): som følge af det fænomen, at Thorn er blevet far. Albummets originale kompositioner kredser således om det at blive far og det at se maskulinitet udfolde sig, står der i pressemeddelelsen. (Men jeg kan ikke umiddelbart høre det i musikken). Nuvel, musikken er ikke desto mindre som små vignetter, en gengivelser af nogle korte møder (syv) mellem gamle akustiske instrumenter og moderne elektronisk udstyr. Kontrabassisten Thorn og hans to (tilbageværende) – Tobias Wiklund på flygelhorn og Marc Méan på klaver – fremelsker i momenter nogle aldeles dragende stykker kammerjazz, som både rummer iagttagelse, lytten og afventen – en nedtonet stilfærdighed. Og dét gør 2’eren så bevægende.

**** / Moveable Records / 37 min.