Dino Saluzzi: Albores

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den 85-årige, argentinske harmonikaspiller, Dino Saluzzi, har igennem årtier fascineret med sin dragende musik og eminente teknik – og det både i duoer, trioer og andre formater. Men nu, i moden alder – og med erfaringens tyngde og teknikken i behold – udsender han så en ny soloplade – den første soloplade i mere end tre årtier. Og, ja, jeg bliver nødt til at sige: Det her er nok den smukkeste plade nogensinde fra den store mesters side. Albores er en vemodig, næsten trist plade, der fremstår som en lang afsked – måske mesterens egen afsked med denne verden. I hvert fald er pladen et uhyre modent og melankolsk, kunstnerisk højdepunkt. Pladen er indspillet i 2019 (før Coronaen) og åbner med nummeret, Adiós Maestro Kancheli – et farvel til den georgiske komponist, Gija Aleksandrovitj Kantjeli, som døde i 2019. Hans musik betød meget for Saluzzi. Men med det mesterlige åbningsnummer er vemodet ikke overstået. Et forløsende minde, Ausencias, følger. Og mere med det. Det bliver ved og ved. Vemodet. Fornyer nok sig selv, men forbliver også tro overfor den knugende grundfølelse, den resignerende og reflekterende sorg, den intime betroelse. Albores er af samme grund et gennemført, mesterligt værk.

****** / ECM Records / 62 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share