MUSIKANMELDELSE Den norske jazzsangerinde, Solveig Slettahjell, har – som flere anmeldere igennem årene har noteret sig – specialiseret sig i at tage sange fra The Great American Song Book, udsætte dem for en hård opbremsning og tilpasse dem en betydeligt lavere hastighed afstemt bymæssig bebyggelse. Dette er også tilfældet, når talen falder på Slettahjells nye album, Come in From the Rain. Når man herfra hører en standard som Buddy Johnsons Since I Fell For You eller Irving Berlins How Deep is the Ocean udsat for Solveig Slettahjells opbremsning, forstår man, hvad jeg mener. Og hovedpointen er egentlig, at Slettahjell med det lavere tempo formår at skabe koncentrater, at skærpe lytterens opmærksomhed omkring sangenes faktiske indhold og følelsesmæssige pointer og dermed – at styrke de fortællinger, der ligger i sangene. Det hele er gjort med selvbevidst styrke, sensitivitet og udsøgt smag og virker ikke på noget tidspunkt anmassende eller højstemt. Men interessant nok for undertegnede (i det mindste) – på det nye album er Slettahjells egen melankolske ballade, So I Borrow Your Smile, den mest hjerteskærende smukke. Sammen med pianisten Andreas Ulvo, bassisten Trygve Waldemar Fiske og trommeslageren Pål Hausken griber Slettahjell simpelthen lytteren om hjertekulen med sit eget nummer.

**** / ACT Music / 43 min.