KONCERTANMELDELSE Hmmmm. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tage hul på denne koncertanmeldelse. Jeg kunne selvfølgelig bare slå fast, at Nanna Øland Fabricius aka Oh Land endnu engang beviste, at hun er i besiddelse af en exceptionel kunstnerisk nerve – at hun i Koncertsalen optrådte med selvfølgelig naturlighed, lethed og charme. Men jeg kunne også indledningsvist sige, at hun – trods alle sine åbenlyse kvaliteter – fra først til sidst havde svært ved at nå ud over scenekanten, uden at jeg helt forstod hvorfor. Måske var hendes musik for intim til det store set-up? I hvert fald var der noget, der mindede om et slørende filter mellem scenen og salen under denne første koncert i efterårets dansk/amerikanske turné.

Selv optrådte hun med sang og klaver, flankeret af keys, trommer og saxofon. Med andre ord: med et begrænset, lettere jazzet set-up, som egentlig kaldte på intimitet – i et rum, der ikke egnede sig til intimitet. Især de stilfærdige numre fra hendes nyeste album, Family Tree – de tre åbningsnumre ”Kiss In Songs”, ”Sunlight” og ”Make My Trouble Beautiful” og det første ekstranummer, ”Open” – matchede ikke Koncertsalens fylde. Selv om de faktisk var nogle af koncertens absolut bedste. De var stilfærdige. Ikke introverte. Men intime. Og forblev lige som ”gemt” bag filteret. Selv om lyden generelt var god. De fik heller ikke fødselshjælp via Oh Lands alenlange, ufokusserede fortællinger (mellem numrene). Derfor skete der for eksempel også det, at de fællessange, hun i momenter halvhjertet lagde op til, at publikum skulle tage del i, ikke udmøntede sig i andet end spredt respons og halvkvædede viser.

Måske skyldtes dét, at publikum var så forskelligartet? Der var masser af småpiger, der sikkert havde et forhold til Oh Land i kraft af TV2-programmet, Voice Junior, som hun igennem flere sæsoner har været dommer i. Men der var også masser af potentielle bedsteforældre. Og de kunne ikke deres Oh Land. Kunne ikke respondere. Måske var det dét, jeg oplevede! Under alle omstændigheder havde hun svært ved at bryde igennem filtret, selv om hun igen og igen viste, at hun var på lysets side – selv når teksterne var på mørkets side.

Mørket hersker i et vist omfang i teksterne på hendes nyeste album. Men netop numrene der fra var – som nævnt – nogle af koncertens bedste, medens store hits som ”Wolf and I”, ”Renaissance Girls”, ”Speak Out Now”, ”Sun of a Gun” og ”White Nights” næsten fremstod som påklistrede, nødvendige onder, der bare måtte lires af. Der var et anderledes fokuseret og klædeligt nærvær i versioneringerne af de nyeste numre. Og netop dét – kombineret med Oh Lands åbenlyse musikalitet – gjorde trods alt aftenen til andet og mere end en mainstream oplevelse.

**** / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk