De to eminente jazzmusikere – (herboende) svenske Gustaf Ljunggren og danske Emil de Waal – har med dette album lavet et (for dem) lidt atypisk duo-udspil. Et album, der – hvis man, som lytter er uopmærksom – kan forekomme lidt for enkelt, grænsende til simpelt, men som alligevel har mange meditative og øjenåbnende elementer i sig. Albummet består af programmerede key-krøller, der er tilført håndholdte elementer i form af eksempelvis guitar og steelguitar, trommer og percussion. Første skæring, Skomakarskeppet, er et af de mest (absurd) simple musikstykker, men efterhånden som man nummer for nummer bliver suget ned i den herskende malstrøm, opdager man nuancer i både krøller og tilsætningsstoffer. Og dét drager. Selvfølgelig fordi de to musikere kan deres metier. At lytte til deres nye fælles udspil, er som at køre med et tog: Man hører og mærker alle skinnesamlinger, igen og igen og igen og igen, men den tågede udsigt skifter samtidig umærkeligt, og efterhånden bliver udsynet bedre. (Lyt til Where Else?, og du forstår, hvad jeg mener). Musikken er mystisk, men også fascinerende og flot – som ét fortryllende lydlandskab, der åbner sig.

****  /  Eget selskab  /  51 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk