Den danske jazzguitarist og -komponist, Jakob Bro, har – trods egen ydmyghed – tiltrukket sig helt usædvanlig megen opmærksomhed de seneste år – både i Danmark og internationalt. Han har ude og hjemme modtaget anmeldernes ros, ude og hjemme modtaget flere store musikpriser og som naturlig konsekvens heraf fået hele verden som sin arbejdsplads, om end han stadig bor i lille Danmark.

Hovedparten af hans plader har han indspillet med varierende besætninger af amerikanske jazzmusikere. Senest har han på hæderkronede, tyske ECM indspillet og udsendt albummet, Streams (2016), med den trio, som han tirsdag aften gav den første af to festivals-koncerter med på Jazzhus Montmartre. Trioen består, udover guitaristen, af bassisten, Thomas Morgan, og trommeslageren, Joey Baron – førstnævnte er en af tidens mest talentfulde bassister, sidstnævnte en af tidens mest vitale trommeslagere.

Af alle ovennævnte grunde kunne man tillade sig at knytte store forventninger til koncerten i Jazzhus Montmartre. Og langt hen ad vejen blev forventningerne indfriet! I den henseende bød aftenen ikke på overraskelser. Eneste overraskelse var egentlig ekstranummeret, Love Me Tender, som blev serveret med melodisk tæft af de tre. Ellers bestod koncerten hovedsageligt af forudsigelige antydninger af melodier; af sfæriske skitseringer; kompositioner fra Streams og nye kompositioner og improvisationer, som alle balancerede på knivsæggen mellem antydningens kunst og de ufærdige skitser.

Musikken var – indtil ekstranummeret – søgende uden blive navlebeskuende; intellektuel uden at blive introvert. Og dét gjorde koncerten vedkommende og væsentlig; antydningen til kunst. Særligt hæftede denne anmelder sig ved Joey Barons eminente, teknisk sublime og kunstnerisk glædesfyldte spil, som – om noget – drev musikken ud i fuld spagat. Det var især ham, der på aftenen drev forædlingen frem og indrammede Jakob Bros antydninger af kunst (og komposition).

****  /  Koncert også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk