Om det skyldtes de indledende lydproblemer eller den begyndende regn, skal jeg ikke kunne sige. Men Eivørs koncert på Haveselskabets plæne på Frederiksberg startede lidt vagt. Selv virkede hun som om, hun ikke fik tilstrækkelig tid til at fokusere, før hun gik på scenen, og publikums modtagelse var af samme grund – og/eller som følge af det beklagelige vejr – tilsvarende vag.

Selv om hun forklarede, at man på Færøerne kan opleve alle slags vejr på en og samme dag, og at vejret af samme grund har sat sig afgørende spor i hendes sangtekster, var det en sølle trøst under publikums medbragte paraplyer og regnsæt. Her virkede koncerten og de omgivende omstændigheder fra start grå og regnvejrstunge – selv om de fleste i valg af tøj havde forberedt sig på lidt af hvert fra oven. Eivør indledte – sammen med Høgni Lisberg og Mikael Blak – koncerten med nogle af sine færøske sange: Mjørkaflókar, Verð Mín og Salt blandt andre.

Efterhånden som koncerten skred frem, stemmebåndet blev varmet op og publikum fandt sig til rette med vejrliget, fik det hele mere glød. Med sange som Rain, Bridges og In My Shoes begyndte Eivør at ”fylde” med sin helt usædvanlig urkraft af en vokal. Da hun godt halvvejs inde i koncerten sang den færøske Trøllabundin, begyndte hun faktisk at tryllebinde publikum. Men koncertens højdepunkt blev ikke desto mindre de to ekstranumre – Eivørs versionering af Leonard Cohens Famous Blue Raincoat og hendes egen sang, Surrender, fra hendes nyeste album, det engelsksprogede Slør. I begge tilfælde stilfærdige ballader, som blev holdt low key og fremført i adstadige tempi, der gav plads til nogle fraseringer af en anden verden. Især disse numre tydeliggjorde Eivørs sans for det lyriske og fortælletekniske. Selv en stilfærdig regns trommen mod paraplyen kunne ikke ændre oplevelsen af, at Eivør er en sangerinde med et utroligt stemmepotentiale. Selv om koncerten således endte godt, blev den dog som helhed skæmmet af den vage start.

****  /  Koncert også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk