Verdensmusikfestival på vej med 75 koncerter

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Når Copenhagen World Music Festival den 3. september 2014 klipper snoren over, bliver det til den hidtil største verdensmusikfestival i Danmark.

75 koncerter på 29 spillesteder fordelt over hele hovedstadsregionen – fra Hillerød i nord til Høje Taastrup i vest, Ishøj i syd og Amager i øst. Og med musik fra hid og did, syd og nord, øst og vest. Dét er, hvad den vil byde på – for store og små.

Naturligt nok ønsker arrangørerne ikke at udpege festivalens hovedattraktioner, men et godt bud er, at hovednavnene er blandt følgende:

  • korastjernen, Sekou Kouyate, fra Guinea,
  • orkesteret, Oudaden, fra Marokkos Atlasregion,
  • den mozambiquiske trommeslager Deodato Siquir,
  • den indiske sangerinde Debalina og barden Baul Fakiri,
  • den kenyanske sangerinde Nyota Ndogo.

Af danske / skandinaviske navne skal Afenginn, Svøbsk, Bjonko, Eivør, Sexican, Fatma Zidan, Jorge Cordero, Klumben & Raske Penge nævnes, blandt mange.

Allerede åbningsarrangementet, onsdag den 3. september fra kl. 15 til 20, bliver et sansebombardement. På Nytorv i København optræder således både Sekou Kouyate, Oudaden og Debalina. Der er fri entré og dermed fri adgang til at orientere sig i festivalens bredde – geografisk og kunstnerisk.

For yderligere info om festivalen, kunstnerne, scenerne og koncerterne (herunder billetter) se cphworld.dk.

Også publiceret på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share